Kære ungdomsspiller i Aabybro Badminton Club,
Nu er der åbnet for tilmelding til 1. halvår af sæsonen 2020/2021. Man skal tilmelde sig på vores hjemmeside under online tilmelding.
Vi er i den heldige situation, at rigtig mange gerne vil spille badminton, så mange at vi forventer, at det kan blive nødvendigt, at sige stop for tilmeldinger. Derfor har vi åbnet for tilmelding NU for eksisterende medlemmer.
Husk vores gratis FerieFjer i DGI-Hallen den 29., 30. og 31. Juli kl. 09-13 alle dage – Den forbereder en god start efter sommerferien.
Mvh Ungdomsudvalget
Kære Motionister i Aabybro Badmintoklub
Velkommen til den nye sæson. Det er nu muligt at tilmelde sig til sæsonnen 2019/2020 – Alle spillere fra sidste år har mulighed for at tilmelde sig en bestemt bane/tid, der er reserveret indtil 1. September. Gå ind på badmintoklubbens hjemmeside og vælg online tilmelding.
Tilmelding foregår på samme metode som tidligere og man skal logge ind for at tilmelde sig. Prisen er i år 600 dkr per person ved 4 spillere per bane. Der er nogle få baner/tider, som udlejes til single. På disse single baner er prisen 700 dkr per person og kun 2 personer skal tilmeldes.
I vedhæftet regneark kan man se hvem der kan tilmelde sig på de reserverede baner.
Man kan begynde at spille så snart der er betalt. Man kan købe fjerbolde i rør a 12 stk hos klubben. Pris eksempel: Et rør Li-Ning Super750 til 190 dkr.
Generelle spørgsmål vedrørende motionsbadminton rettes til Flemming Krogh, Telefon 3011 0051
Spørgsmål/henvendelser omkring tilmelding rettes til Ejnar Christensen, Telefon 4089 4296
Mvh.
Motionsudvalget ved Flemming Krogh
Tilmelding sæson 2019/2020
Kære ungdomsspiller i Aabybro Badminton Club,
Nu er der åbnet for tilmelding til sæsonen 2019/2020. Man skal tilmelde sig på vores hjemmeside under online tilmelding.
Vi er i den heldige situation, at rigtig mange gerne vil spille badminton, så mange at vi forventer, at det kan blive nødvendigt, at sige stop for tilmeldinger. Derfor har vi besluttet, at åbne for tilmelding NU for eksisterende medlemmer og efter 1. august for evt. nye medlemmer. Det betyder ikke, at nye medlemmer ikke er velkomne, men vil vil gerne sikre, at eksisterende medlemmer, der ønsker endnu en sæson får mulighed for det.
Husk vores sommercamp torsdag den 8. August og fredag den 9. August – Den giver en god start efter sommerferien.
Mvh Ungdomsudvalget
Badminton skole i AaBC 2019
HVAD ER EN BADMINTON SKOLE?
Badminton Skole er Aabybro Badminton Clubs tilbud til alle, såvel øvede som uøvede, om en aktiv ferie, hvor du kan møde nye spillere og kammerater, og hvor dygtige instruktører underviser dig i badminton og mange andre aktiviteter.
HVORNÅR:
Torsdag den 8. og fredag den 9. august 2019 kl. 9.00-15.00
HVOR:
Badminton Skolen afholdes i Birkelse Hallen. Hallen vil være låst op fra kl. 8 (hvis mor og far skal møde tidligt). Vi opfordrer til samkørsel.
HVORDAN TILMELDER JEG MIG, OG HVAD KOSTER DET:
Tilmeldingen foregår via app’en Min Forening. Det koster 275 kr. pr deltager for begge dage. Betaling skal forgå via MobilePay på nummer: 32099 (”AaBC – SommerCamp 2019”). Tilmelding senest fredag den 2. august 2019.
HVAD FÅR DU:
Mulighed for at dygtiggøre dig i badminton samt en masse sjove, lærerige og spændende oplevelser sammen med dine kammerater. Lækker frokost + formiddags– og eftermiddagsmad (frugt med mere).
DU SKAL SELV:
Komme til og fra Badminton Skolen. Medbringe sportstøj til både inden- og udendørsbrug. Medbringe godt humør og masser af energi.
SOMMER TRÆNING
Ordinær træning stopper ved udgangen af April. Derefter kan man spille sommerbadminton på mandage 15.30-1700 eller mandage 17.00-19.00. Sommerbadminton er fra mandag den 6. Maj til og med mandag den 24. Juni. Prisen er 200,- og tilmelding skal ske på www.aabubrobc.dk (online betaling). Træner er Olav.
Mvh. Ungdomsudvalget